Symbol for Safari

Generelle indstillinger

Brug vinduet Generelt i Safaris indstillinger til at vælge, hvilken side der skal vises, når du åbner et nyt Safari-vindue, hvordan Safari skal behandle overførte arkiver, m.m.

Mulighed
Beskrivelse

Standardbrowser

Vælg den webbrowser, der skal åbnes, når du klikker på en henvisning i dit e-postprogram eller et andet program.

Standardsøgeprogram

Vælg det søgeprogram, Safari skal bruge, når du søger på nettet. (Du kan også skifte søgeprogram ved at klikke på trekanten til venstre for søgefeltet og vælge et program på menuen.)

Nye vinduer åbnes med      

Nye faner åbnes med

Når du vælger Arkiv > Nyt vindue eller Arkiv> Ny fane, åbner Safari et nyt vindue eller en ny fane. Disse muligheder bestemmer, hvad der skal vises i det vindue eller den fane. (Vælg Samme side for at se den webside, du senest har set.)

Hjemmeside

Du kan vælge enhver webside som hjemmeside. Den nemmeste måde er at gå til den side, du vil bruge, og derefter klikke på "Indstil til aktuel side".

Fjern historie

Brug menuen til at anføre, hvor længe websider skal blive på listen over historie.

Arkiver overførte arkiver i

Vælg en mappe eller anden placering til overførte emner.

Spørg altid før overførsel (kun Windows)

Vælg denne mulighed, hvis Safari skal bede om tilladelse før overførsel af arkiver fra internettet.

Slet overførselsliste

Safari opbevarer en liste over de emner, du har overført. Hvis du automatisk vil have slettet denne liste, skal du vælge Når Safari sluttes eller Når overførslen er gennemført. Du kan også slette listen manuelt ved at vælge Vindue > Overførsler og klikke på Ryd liste.

Åbn “sikre” arkiver efter overførsel (kun Mac)

Hvis denne mulighed er valgt, åbner Safari automatisk de viste typer arkiver, men det åbner ikke programmer.

Beslægtede emner

Udforske i faner